Jeg var en af de unge der ikke ventede - ikke fordi jeg ikke har søgt ind nogle steder, men fordi jeg først troede det var i morgen (haha - det kom derfor som en overraskelse, da min veninde Nikoline informerede mig om det) - og fordi jeg ikke turde håbe. Jeg har kun haft 1. prioritet. En eneste. Og den prioritet var ikke adgangsgivende med snit - men med optagelsesprøve (du ved, kreativitet - med stort K!). Og jeg turde og ville ikke, håbe.
Til optagelsesprøven skulle man besvare spørgsmål, definere begreber og tænkte ud af boksen. Man skulle finde 10-25 ting der kunne fremstilles i avispapir, og arbejde videre på ideen..... Prøven varede kun 4 timer (og når jeg siger kun, er det fordi tiden fløj afsted !). Mit endelige produkt blev et telt - "The one nighter".. Og efter prøven, tænkte jeg virkelig F-U-C-K!.. Et telt ? Are you fucking kidding me ! Sidste år var der omkring 700 ansøgere på lige den uddannelse - kun ca. 170 kommer ind.. Og i år har der vist været en stigning.
Det jeg faktisk var mest bekymret for, var om de overhovedet kunne læse min skrift. Den er grim - og efter 4 timers skrivning kan den kun have været grimmere... Og jo mere jeg tænkte over det - desto mere bekymret var jeg for at have svaret forkert på spørgsmålene, og for at være gået i den HELT forkerte retning.
Siden optagelsesprøven i marts, har jeg også kigget på Antropologi på KU. Det er spændende - virkelig spændende. På UG beskrives det som
"Antropologi betyder videnskaben om mennesket. På uddannelsen lærer du at forstå, hvordan menneskers liv og handlinger kan være påvirket af fx deres religion, kultur, køn eller alder.
Du lærer at analysere både materielle, sociale og politiske forhold i forskellige regioner, og du beskæftiger dig med værdier, symboler og erkendelsessystemer. Uddannelsen byder på en kombination af teori, metode og praktisk feltarbejde."
Men snittet. Det er højt - meget højt.. Og er gået fra et snit på 10,7 sidste år, til 10,9 i år. - Jeg søgte slet ikke, jeg ønskede kun en uddannelse.
Egentlig har jeg ikke været så bekymret - et sabbatår ville ikke gøre mig noget, selvom jeg gerne ville i gang med skole (til trods for jeg har gået i skole uafbrudt siden 0.klasse - jesus !). Så ja, at det var i dag kom som en overraskelse - mest fordi jeg har prøvet ikke at tænke på det - jeg ville ikke blive skuffet. Jeg har mentalt forberedt mig på et sabbatår - men nu sidder jeg her med mit brev i hånden, hvor der står "HERMED HAR VI FORNØJELSEN AF AT MEDDELE DIG, AT DU ER OPTAGET"... Holy shit og christ. Jeg glæder mig....
